Istriens smukkeste middelalderby Motovun

Trøffeljagt, gastronomi og international film festival i idylliske Motovun 

I sommers besøgte jeg den idylliske middelalderby Motovun, som ligger på en 277 m høj bergtop midt i en dal omringet af oliven- og vinmarker. Synet af den smukke natur, der omringer den gamle middelalderby er fuldstændig fabelagtig, stedet er en historisk perle, og her synes tiden at stå stille. Byen har kun omkring 500 indbyggere, og på toppen finder du hyggelige gader, huse som er spredt over bakken, spændende historiske bygninger, små gallerier og 360 graders udsyn over hele Motovun.

motovun1

Er Motovun Toscanas tvilling? 

Mange rejsebloggere og internationale journalister har spottet ligheden mellem Motovun og Toscana, og mange har endda dømt Motovun til at være “Toscanas tvilling”. Lighederne mellem halvøen Istrien og Italien er mange, og det er bemærkelsesværdigt, at ud af byens 531 indbyggere så har 191 af dem italiensk som modersmål, og forklaringen på dette er, at Istrien har været en smeltedigel mellem mennesker siden romertiden. For siden 1200-taller har området tilhørt den venezianske republik, men ligesom andre dele af Kroatien blev denne del også underlagt det Østrig-ungarske rige mellem 1813-1819. Efterfølgende blev området erobreret af fascisterne, men efter Anden Verdenskrig blev det en del af Jugoslavien. Først efter 1991 blev Istrien en del af Kroatien, men indflydelsen fra italienerne er stadigvæk stor, og der er en lang tradition for tolerance mellem de forskellige nationaliteter.

faestningen-motovun

(Billedet er fra i sommers. Fra toppen af Motovun får du en enestående udsigt over de fire hjørner af Istrien).

(Istria Tourist Board)

udsigt-motovun-1

På toppen af Motovun med mine to drenge

Jeg har i evigheder længtes efter at komme til Motovun, og i år blev drømmen til virkelighed, da jeg pakkede bilen en tidlig morgen i sommers. Ifølge vejrudsigten skulle det blive overskyet på Rabac, og det herlige ved Istrien er, at der ligger så mange gamle og spændende byer med kun 1 times afstand i bil. I år kørte vi fra København til Kroatien med 3 unger på 1, 2 og 4, og det blev til en fantastisk tur. Vi tog bilen med, fordi den giver mulighed for at være spontan, når skyerne trækker over, eller når vi har lyst til at opleve chamerende gamle byer som fx Motovun.

Manden blev på stranden med vores store dreng, mens jeg tog mine drenge på 1 og 2 med. De elsker åbenbart deres mor så højt, at det er umuligt at efterlade dem hjemme med far 🙂 Min far og bror kom med, så det blev os fem der tog køreturen til Motovun. Turen fra Rabac til Motovun leder dig gennem den centrale del af Istrien, som bliver kaldt for ”Det grønne Istrien”, og køreturen byder på smukt landskab, utallige vinmarker og oliventræer.

(Det var ret svært at få barnevognen til at trille på de små gader).

vinne-motovun

(Istria Tourist Board)

motovun-huggelige-gader

Hvorfor valfarter vi til Motovun?

Jeg forudser, at Motovun bliver om nogle år det helt nye gastronomiske It-sted i Kroatien (Læs mere om halvøen Istrien her). Selv om at byen ligger midt i det centrale Istrien langt væk fra de pulserende strandbyer, så har dette sted noget unikt, som kun vokser få andre steder i verden. Der er tale om de eftertragtede istriske trøfler. Dette er et trøffelparadis, der får foodies, rejsebloggere og os ander, der værdsætter gastronomiske oplevelser til at valfarte til Motovun. For på Motovun kan du få udsøgte delikatesser og sublime madoplevelser, der er i en klasse for sig, og du kan næsten få alt serveret med enten sorte eller hvide trøfler.

Den hvide trøffel er kongen af alle trøfler, og intet andet sted i verden, finder du de hvide trøfler end i Piemonte i Norditalien og i området omkring Motovun. Der er penge i trøfler, og når det kommer til den hvide trøffel, så taler vi altså om 20.000 kr. per kilo. Derfor er trøfler en ret vigtig indtægtskilde for de lokale.

panorama-udsigt-fra-motovun

Hvor finder jeg trøflerne?

Trøffelparadiset gemmer sig helt konkret mellem byerne Livade og Motovun i de 100 år gamle skove i Mirna-dalen. Det var bl.a. her, at man fandt en hvid trøffel på 1,3 kg, som var nok til at komme med i Guinness Rekordbog i 1999. Giancarlo Zigante er den største leverandør af trøfler til det amerikanske marked, og hvis du ønsker at smage på delikatesserne, må du ikke gå glip af Zigante Restaurant, som ligger i landsbyen Livade.

 

3 fantastiske festivaler du IKKE må gå glip af på Motovun

 

Days of truffles – Kom med på trøffeljagt dette efterår

I sommers modtog jeg et skønt billede fra en af vores følgere på Instagram, der var så heldige at komme med på trøffeljagt med hunde, og denne familie fandt frem til 5 trøfler, hvilket er ret imponerende. Du kan altid tage kontakt til en af trøffeljæger, og de vil lede dig gennem de hemmelige stier, men det er ikke sikkert, at du kommer til at være lige så heldig som denne familie. En af de gode træffeljægere finder du her http://miro-tartufi.com under “Lov na tartufe”.

Sommeren og den sene efterår er sæson for det sorte trøffel, mens den eksklusive hvide trøffel først hentes i den sene efterår og vinter.

Hver år i oktober er der mulighed for at komme med på trøffeljagt, og i år kan du deltage i den årlige trøffeljagt, som starter lørdag d. 22.10 kl. 12.

tartufi-03v

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

(På Motovun bliver alt serveret med revet trøfel. Vi startede med ost med trøfler, prsut fra Istrien og så må du heller ikke gå glip af olienolie fra Istrien, som er på den anerkendte liste Flos Olei 2015).

motovun-mad

(Udsigten og maden er helt fantastisk. Konoba Pod Napun, Motovun).

konoba-pod-napun

Motovun Film Festival om sommeren 

Hvert år sidst i juli eller først i august bliver dette fredelige landdistrikt forvandlet til en festlig film festival, der varer i 5 dage og viser uafhængige og avantgarde film for deres nichepublikum. Campingpladserne er fyldt op, små markeder sørger for lækre delikatesser og vine, og så er det bare om at nyde en helt særlig stemninger der er i byen. Find flere informationer Om Motovun Film Festival: http://www.motovunfilmfestival.com

Veli Joze Festival i begyndelsen af juni 

Veli Joze var ifølge en legende den helt store beskytter af Istrien, og derfor hylder byen hvert år Veli Joze i begyndelsen af juni måned. Festivalen strækker sig over to dage, og programmet byder fx på animerede tegnefilm for børn, gastronomiske oplevelser og en værksteder med sjove aktiviteter for hele familien. Find flere informationer her: https://www.facebook.com/velijozemotovun/?fref=ts

veli-joze-festival

Praktiske informationer: 

Da vi ankom til Motovun, fik vi ikke lov til at køre til toppen af bjerget, og du får kun lov til at tage bilen med, hvis du har reserveret et værelse eller hotel.

Hvis du ikke kan eller vil gå til toppen af Motovun, kan du tage en bus, som kører ret ofte i timen. Turen koster 20 kn pr. vej.

Jeg havde medbragt en paraplybarnevogn, men det var ret svært at få de små plastikhjul til at trille på de gamle brostensveje. Det kan godt lade sig gøre, for der var en del familier, som også havde små børn i havde bæreseler og barnevogne.

Husk ordentligt fodtøj.

Godt at bo:

Her finder du informationer om hotel, værelser og camping.

http://www.tz-motovun.hr/en/accommodation

Fantastisk vin: 

http://www.vina-tomaz.hr/ og http://www.benvenutivina.com/

Oplev Motovun fra oven:

http://www.istraparagliding.com

motovun-skydiving

Oplev Motovun på cykel:

http://www.cyclingcroatia.com/en/explore-destinations/motovun-istrias-top-hill-town-17

udsigt-motovun-med-cykel

Rigtig god tur og god fornøjelse 🙂

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.