Rejs til øen Korcula og oplev magien

Øen Korcula

 

Indlægget er udgivet i samarbejde med NOVASOL

Hvis du stadigvæk ikke helt har fundet ud af, hvilke steder du skal se og opleve i 2020 i Kroatien, så er Korcula en af de øer, som du absolut ikke må gå glip af. Korcula gemmer på bounty lignende strande, et frodigt natur, spektakulært landskab og vin, som smager formidabelt. Korcula har alt, hvad der skal til for at du får en uforglemmelig ferie – kommer du med?

I dette indlæg får du fem tips til, hvad du kan forvente dig af øen.

Foto: Dinko Franotovic, www.visitkorcula.eu

 

#1 Rejs tilbage i tiden, drink cocktail på toppen af Korculas tårn og spis godt

Den mest besøgte by på Korcula er hovedbyen Korcula. Byen befinder sig i den nordøstlige del af øen og er kendt for at gå under navnet ”Lille Dubrovnik”. Referencen dækker over den gamle bymur, som omringer Korculas gamle bydel med de smukke gamle vagttårne. I den gamle bydel findes mange kulturelle og historiske skatte, som kan spores tilbage til tiden, hvor Korcula var underlagt republikken Venedig.

Foto: Neven Fazinic, Vagttårnet Kanavelic, www.visitkorcula.eu

Så snart man tager hovedindgangen til den gamle bydel, så passerer man et gammelt vagttårn og træder indenfor den gamle bydel, hvor det føles som at rejse tilbage i tiden. Den gamle bydel er charmerende på sin helt egen måde, for her finder I små snævre sidegader, der fører dig til vandet, idylliske små byhuse, vasketøjet der hænger til tørre på kryds og tværs af de små stræder, katedralen Skt. Marko, som er over 700 år gammel, det gamle fine rådhus, Gabrielis paladset, som i dag er forvandlet til et bymuseum og endelig er der biskoppens palæ, der er bygget i gotisk stil.

Katedralen Skt. Marko. Foto: Neven Fazinic, www.visitkorcula.eu

I byen findes også et gammelt hus, der tilhørte den verdenskendte opdagelsesrejsende Marco Polo. En del af huset kan besøges, mens den anden del skal rekonstrueres de kommende år, men stedet er bestemt besøget værd og der er også et Marco Polo museum i byen, som I kan udforske. Der har været en lang diskussion mellem kroaterne og italienerne, om Marco Polos oprindelsesland, men øboerne på Korcula mener, at dette spørgsmål ikke er til diskussion 🙂

Foto: Neven Fazinic, www.visitkorcula.eu

Den maleriske lille by har også et fremragende udvalg at restauranter og caféer ved havsiden, som bestemt er værd at gå på opdagelse i. Her kan nævnes Aterina, der befinder sig i et roligt hjørne i den gamle bydel, og så kan Filippi Restaurant og Nigra Kitchen and Wine også varmt anbefales. Et af de bedste steder at få en drink er uden tvivl på Cocktail bar Massimo, der befinder sig på et af de tilbageværende vagttåre. Du må simpelthen ikke gå glip af dette sted, for udsigten ud til havet er uovertruffen og dette er et af de bedste steder, hvor fra du kan opleve solnedgangen.

Foto: Damir Pacic, www.visitkorcula.eu

 

#2 Drik den verdenskendte vin Grk og nyd små kunstgallerier

Korcula er meget mere end Korcula by, for denne frodige ø byder også på masser af olivenlunde, økologiske gårde og vinmarker. I den sydøstlige del af øen ligger landsbyen Lumbarda, som er kendt for at producere vinen Grk og ikke mindst for landsbyens mange lækre strande. Der hævdes, at vinen er lavet på druen grk, som stammer fra den græske koloni, der allerede i omkring år 500 f.Kr. tog herredømmet over øen og fik navnet Korkyra. Der er forskellige familiedrevne vingårde i Lumbarda, som tilbyder vinsmagning og middag. Find flere oplysninger om vingårde på Lumbarda her.

Mange malere og billedhuggere udstiller deres kunst på Lumbarda og de holder ofte åbent for besøgende i deres små butikker og gallerier, som man kan finde rundt omkring i landsbyen. Her kan bl.a. nævnes kunstgalleriet ”Tri Volta”, som du kan nyde i eget tempo. Smid håndklædet i sandet og nyd de mange fine strande som fx Prvi Zal, Lucica eller Raznjic. Der er endda mulighed for at prøve windsurfing eller at snuppe en tur i kajak.

Foto: Neven Faznic, www.visitkorcula.eu 

 

#3 Vela Luka – byen du skal se 

Byen Vela Luka befinder sig på øens vestlige del og byder på mange interessante oplevelser for rejsende. Byen er rig på sine historiske seværdigheder som fx byens arkæologiske samling, kirken Skt. Joseph og et kulturcentrum, der befinder sig midt i byen. Tag vandringsskolene på og oplev hulen Vela Spila, der hovedsageligt er kendt for historiske fund, som kan dateres 20.000 år tilbage i tiden.

Foto: Dino Franotovic, www.visitkorcula.eu

 

#4 Udforsk nationalparken Mljet 

Når man er i Korcula, så burde man tage på en udflugtstur til nationalparken Mljet, hvor der venter jer så mange smukke bugter, fine strande og saltvandsøerne Veliko i Malo Jezero. På øen kan man følge de afmærkede stier, hvor I både kan cykle eller vandre for at komme helt tæt på idylliske områder. Lige i midten af den store sø, Veliko Jezero, er der en lille ø, hvor der befinder sig et kloster fra 1200-tallet, hvor I bl.a. kan nyde godt mad og kolde forfriskninger.

Foto: @norikfriedal, Instagram

#5 Turkisblå strande, glamour og underspillet luksus

Korcula er også stjernernes ø, for her tager de kendte hen for at holde en rolig ferie i idylliske rammer. Korcula er også ret attraktivt valg for mange af mine læsere, for øen byder på det autentiske Kroatien med charmefyldte gamle byer, søvnige landsbyer og turkisblå strande. Mange af stederne kan man nyde helt uforstyrret og det er der en stor efterspørgsel på netop dette i disse dage.  Nogle af de bedste strande er uden tvivl Proizd, Zitna, Punatska Luka, Samograd og Vaja.

Foto: Neven Fazinic, www.visitkorcula.eu 

Gode steder at bo i Korcula

Vi har udvalgt fire lækre ferieboliger på Korcula, som befinder sig forskellige steder på øen. Vi håber, at I finder inspiration til jeres kommende ferie.

#1 Feriehuse på Korcula-Vela Luka

Dette feriehus befinder sig på en bakketop i den maleriske by Vela Luka. Feriehuset har en lækker pool, en stor grill og en smuk udsigt over hele bugten, som I kan nyde dagen lang. Beliggenheden kunne ikke være bedre, for I kommer til at bo i naturskønne omgivelser, mens I på samme tid har by, lækre strande og gode restauranter lige i nærheden.

Læs mere om feriehuset på Korcula-Vela Luka

#2 Feriehuse på Korcula-Lumbarda 

Dette luksuriøse feriehus har alt, hvad I behøver for at holde en perfekt ferie. I huset er der souterrain, stueetage, første sal og tagetage og der er i alt plads til 12 personer, hvilket egner sig perfekt, hvis I rejser flere sammen som fx en stor gruppe af venner eller flere familier. Der er masser af plads at boltre sig på og god underholdning for alle familiens medlemmer. Til feriehuset hører en have på 1000 kvm, en swimmingpool, whirlpool og forskellige legeredskaber. Feriehuset er moderne indrettet med mange fine detaljer samt mange lyse værelser og god plads til alle.

Læs mere om feriehuset på Korcula-Lumbarda

#3 Ferielejlighed i Korcula-Zavalatica

Ferielejligheden har en helt perfekt beliggenhed for alle jer, der søger efter en ferie i rolige omgivelser. Lejligheden befinder sig ud til havet i en lille chamerende bugt ved navn Zavalatica. Fra lejlighedens fine terrasse kan I nyde udsigten til det turkisblå hav, mens I fx spiser morgenmad eller nyder et koldt glas hvidvin fra mange af øens familiedrevne vingårde.

Læs mere om ferielejligheden på Korcula-Zavalatica her.

#1 Feriehuse på Korcula-Sokolic

Dette fine feriehus byder på en ferie i idylliske rammer. Huset er smukt indrettet og har en dejlig terrasse, hvor I har direkte udsyn til vandet. I har kun 15 m til vandet og byen Vela Luka befinder sig kun 2 km fra huset. Ejeren tilbyder gratis bådudflugt til Proizd, hvor en af øens smukkeste strande gemmer sig. Det er et tilbud, I ikke kan sige nej til, for det er en af de smukkeste steder på Korcula. Feriehuset består af to enheder, som er forbundet med en udvendig trappe.

Læs mere om feriehuse på Korcula-Sokolic her.

Snyd ikke dig selv og din familie for at opleve en ferie i fantastiske Kroatien. På NOVASOL.dk kan I vælge mellem mere end 10.000 ferieboliger spredt over hele landet. Find drømme-ferieboligen i Kroatien lige her: 

 

Hvordan kommer du til Korcula? 

Afgang fra Split

Du kan tage færgen ”Jadrolinija” fra Split til Vela Luka. Selve turen tager 3 ½ time og færgen sejler to gange om dagen i højsæsonen. Du sparer en del tid, hvis du tager katamaranen som i alt tager 1 time og 45 minutter. Fra juni frem til september er der også en del afgange med katamaranen til Korcula by, men undervejs stopper man også på Hvar.

 

Afgang fra Orebic (Halvøen Peljesac)

Du kan tage bilfærgen fra Orebic til Domince (2 km fra Korcula by) og selve overfarten tager kun 15 minutter. Bilfærgen sejler 7 gange om ugen og har 12 afgange om dagen.

 

Afgang fra Dubrovnik

Katamaran-færgen ”Krilo” forbinder Dubrovnik med Korcula by hver dag fra juni til oktober, mens den i maj måned sejler fire gange om ugen til Korcula. Selve turen tager 1 time og 50 minutter. En billet koster omk. 120 kr. per person.

2 Kommentarer

  • David siger:

    Kære Kristina,

    Sikken en fantastisk rejseblog! Vi er 2 voksne og 4 drenge (13,11,6,4), som gerne vil af sted i 14 dage til sommer. Det er jo overflod og lidt uoverskueligt, når man intet kender til Kroatien.
    Jeg læser om Korcula og tænker, at det er et godt sted at begynde eventyret. Ville du anbefale 1 uge her og 1 uge et andet sted, eller skal man bare finde et godt feriehus/lejlighed og så tage på ture til øerne tæt på? Vi er bestemt til det aktive ferieliv, men de små er jo også med…
    Mvh David

    • Kristina Kristina siger:

      Kære David

      I vil sagtens kunne starte i Korcula eller afslutte ferien til en af øerne. I kan også starte med at bo på en af byerne og tage efterfølgende til Korcula. 60 km syd for Split ligger Makarska riviera, som er et lækkert sted med masser af dejlige steder som fx Brela, Baska, Zivogosce og Tucepi og der kan I bo den første og efterfølgende sejle til Korcula. Flyver I eller tager i bil? Så kan jeg bedre regne ud, hvad der kan svare sig for jer, for Korcula befinder sig i sydlige ende af Kroatien. Ja, det kan være idt uoverskueligt til at starte med, men så snart I finder et sted, så bliver det nemmere 🙂

      Mange hilsner, Kristina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.