Top 10 bedste familiehoteller i Kroatien


Et bud på top 10 fantastiske familiehoteller i Kroatien 

Mange af jer har efterspurgt gode hoteller for familier i Kroatien. De fleste familiehoteller befinder sig på Istrien. Denne halvø har fantastiske faciliteter for børnefamilier og mange af hotellerne er 4-stjernede, og hvis du bestiller i god tid, kan du få en del for dine penge. SAS flyver direkte fra København til Pula, (eneste lufthavn på Istrien) mens du skal mellemlande, hvis du flyver fra Billund.

Hvordan sparer du penge som børnefamilie? 

Hvis du ikke er afhængig af skoleferien, kan du bo luksuriøst og ret lækkert med din familie for billige penge, hvis du altså rejser efter højsæsonen, som er fra d. 15.7-15.8. Fordelene er, at du sparer penge, du kan nyde de historiske byer i dit eget tempo, og så behøver du ikke at stå op kl. 8 for at finde en ledig plads på din yndlings strand. Og når man er en børnefamilie, er økonomien ret vigtigt, for de små koster mange penge. Vi skal i år rejse med vores tre krudtugler, og vi har faktisk bestilt et hotel, som har lige det, vi ledte efter. Nem adgang til strand, forskellige legeaktiviteter, legeplads og en pool. Og vi fik den midt i højsæsonen til en rigtig god pris, fordi vi bestilte i god tid. I september og oktober er temperaturerne behagelige, og jeg kan klart anbefale, at du rejser om efteråret eller foråret til Kroatien. De høje temperaturer kan snige sig op på 35-38 grader i juli og august, og vi ved alle sammen, hvordan varmen kan forstyrre søvnen hos de små.

Vi har altid rejst til Kroatien i juli, og mine børn har sovet fint, så du kan sagtens tage børnene med også i juli og august. Men man får meget mere for pengene efter højsæsonen slutter, og ofte bliver priser på mad og drikkevarer også sat ned. Det kan virkeligt betale sig at rejse uden for sæsonen.

 

Radisson Blu Resort & Spa, Dubrovnik ***** (Dalmatien)

Dette fantastiske 5-stjernede hotel befinder sig i Dubrovnik, som er byen, der ofte bliver beskrevet som Adriaterhavets perle på grund af dens unikke skønhed. Stjerner som Eva Longoria, Beyonce og Jay-Z har allerede været på besøg, og byen har længe været kendt for at tiltrække verdens største stjerner. Den smukke gamle bydel er optaget på UNESCO´s verdensarvliste, og Dubrovnik byder på mange uforglemmelige oplevelser for alle. Derfor er Radisson Blu Resort oplagt at vælge, hvis du skal have familien med og vil bo luksuriøst lige i nærheden af Durbrovniks centrum. Radisson Blu Resort & Spa befinder sig ved strandpromenaden, og værelserne har egen balkon med moderne badeværelse og et fint tekøkken med udsigt over havet eller haven. Hotellet har privat strand, poolbarer og spa- sportsfaciliteter. Du får mulighed for at slappe af og nyde det storslåede landskab sammen med hele familien.

Husk at du kan flyve direkte til Dubrovnik med SAS. Desuden kan du også flyve direkte fra København på fredage med en rejsetid på 2 timer og 20 minutter med Norwegian.

Radisson Dubrovnik

 

 

Solaris Beach Resort, Sibenik**** (Dalmatien)

Dette enorme turistområde finder du på en halvø, som befinder sig 80 km fra Split og kun 4 km fra den smukke kystby Sibenik. Solaris Beach Resort dækker over 5 hoteller, campingpladser, mobilehomes af høj kvalitet og ferielejligheder. Dette sted er kæmpe stort, og derfor har du mulighed for at finde en bolig lige efter dine behov, og du kan finde noget i mange forskellige prisklasser.

For børnene er dette sted det ultimative ferieparadis, og dette gælder også, hvis du har teenagebørn. Der er uendelig mange muligheder, men den mest populære attraktion for børn er Aqua Park, som dækker over 8000 m2 vandland. Her er rigeligt af sjov og underholdning for store som små. Der er også en del legepladser, en miniklub og Solaris Express-tog. Stranden finder du 150 m fra resortet, og så er der fantastiske udflugtsmuligheder til nationalparker som fx Krka, Kornati og Plitvice. Stedet er ideelt for børnefamilier, som ønsker en ferie med masser af aktiviteter.

Solaris beach resort sibenik

 

 

Bluesun Resort Bonaca, Øen Brac *** (Bol, Dalmatien)

Bluesun Resort Bonaca befinder sig på øen Brac lige i nærheden af Kroatiens bedste strand Zlatni Rat, som ligger på Bol. Du kan sejle til øen med katamaran eller færgen, og de sejler hver dag i højsæsonen fra fx Split til øen Brac (Supetar). Priser og afgange finder du her:http://www.bracinfo.com/brac-ferries/. Der er rigeligt at fortage sig på dette resort, og hvis du har valgt at rejse til Brac, må du endelig ikke gå glip af den glamourøse ø Hvar. Sejlturen fra Bol til Jelsa er en fantastisk oplevelse for hele familien.

På dette all-inclusive hotel sørger de for, at du og din familie er underholdt fra morgen til aften uden, at du skal bekymre dig om indkøb eller madlavning. Børnebassin, swimmingpool og stranden byder på masser af underholdning. Aktiviteter som tennis, beachvolleyball og vindsurfing er sjove sportsgrene, som I kan dyrke sammen. Stranden befinder sig kun 150 m hotellet og er helt perfekt for børnefamilier. Desuden er øen Brac værd at opleve, og der er rigeligt med udflugtsmuligheder til de omkringliggende øer.

Bonaca Bol

 

 

Allegro Hotel, Rabac *** (Istrien)

Allegro Hotel finder du på Isriens østkyst i den charmerende lille fiskerlandsby Rabac. Hotellet har en fantastisk beliggenhed, og stemning er rolig og afslappet. På Allegro Hotel finder du legepladser, udendørs pool, tennisbaner og andre sjove aktiviteter for familien. Blot 50 m fra hotellet finder du en lækker strand med krystalklart vand, hvor der er mulighed for at leje parasoller og liggestole. Jeg kan anbefale en smuk sejltur fra Rabac til øen Cres, som er ualmindelig smuk og charmerende. På øen finder du en lille kirke, et torv og en af de bedste strande i Kroatien, nemlig Lubenice.

Photo credit: Istria Tourist Board)

1_Allegro Hotel Pool_LEADING PHOTO

 

 

Hotel Sol Aurora All Inclusive, Umag **** (Istiren)

Sol Aurora er det eneste all inclusive hotel på Umag. Med i prisen for du mad, drikkevarer, gratis parkeringsplads, forskellige sportsaktiviteter og underholdning. Beliggenheden er smuk, fordi hotellet befinder sig lige ved havet på feriestedet Katoro. Den flotte pool med tilhørende børnepool ligger lige ned til strand, og det er tilladt at benytte det kæmpe store vandland, som befinder sig på det nærliggende Sol Garden Istra. På dette fantastiske hotel, skal du kun tænke på at have det sjovt sammen med din familie. Hotellet fik i 2015 følgende pris: Traveller’s Choice winner by TripAdvisor 2015.

(Photo credit: Istria Tourist Board)

Sol Aurora Umag

 

 

Hotel Park Plaza Verudela, Pula**** (Istrien)

På den østlige side af Punta Verudela halvøen gemmer sig Hotel Park Plaza Verudela. Feriestedet dækker over et kæmpe område med indkøbscenter, butikker, tennisbaner, bowlingbaner, squashbaner, caféer, diskoteker osv. Der er også et stort pool område med fantastisk udsigt over det smukke Adriaterhav. Det populære Amfiteater i Pula ligger kun 10 minutters gang fra Park Plaza Verudela, og selve byen emmer af kultur og charme, når det er bedst. Oplev den smukke by og nyd den i fulde drag på Park Plaza Verudela.

(Photo credit: Istria Tourist Board)Park-Plaza-Verudela-Pula

 

 

Falkensteiner Club Funimation Borik, Zadar **** (Dalmatien)

Fantastisk hotel for hele familien lige i nærheden af den historiske by Zadar. Dette fantastiske hotel befinder sig kun 4 km fra Zadars centrum, og uanset om du vil udforske byens historiske arv eller spise en is i byens centrum, er det simpelthen en af de bedste byer at tage børnene med til. Byen er bilfri, og havnepromenaden er fantastisk hyggelig at besøge sammen med hele familien. Husk at se min guide til Zadar. Man kan både flyve fra København og Billund til Zadar, men der er ingen direkte flyruter.

På hotellet kan børnene nyde uden- og indendørs swimmingpools, mens de voksne kan slappe af på det prisbelønnede welnesscenter, som måler imponerende 2500 m². Efter er lang dag med ungerne kan du nyde forskellige massagebehandlinger, tyrkisk bad, spabad eller tag en tur i saunaen. Til de aktive tilbydes forskellige vandsportsfaciliteter, og der er desuden tennis og beachvolly baner på ejendommen. Spacenteret er omringet af en smuk blomsterhave, og der ligger en sandstrand lige ved siden af. Desuden er der også mulighed for at dykke og surfe lige i nærheden.

(Photo credit: Zadar Tourist Board Photoarchive)

Falkensteiner Funimation Club 01

 

 

Valamar Pinia Hotel, Porec *** (Istrien)

Hotellet befinder sig 10 minutters gang fra centrum i Porec, og du kan tage hele gåturen til centrum langs stranden. Der er rigeligt at se og opleve i denne charmerende by, og den skal opleves. Hotellet byder på sjove aktiviteter for de små, og med Maro Club er der sørget for underholdning hele dagen. Voksne kan slappe af og nyde den smukke strand eller tage en tur på cyklen og opleve de mange gode cykelruter i den nærliggende skov. Men der er heldigvis også plads til, at du bare kan slikke sol ved poolen med en cocktail i hånden eller en kold kroatisk øl.

(Photo credit: Istria Tourist Board)

Pinia Hotel Porec1

 

 

Sol Garden Istria Hotel, Umag **** (Istrien)

Dette hotel byder på masser af aktiviteter for børn. Her finder du en fantastisk børneklub, legeplads, børnebassin og masser af sjove sportsgrene for hele familien. Spa- og wellnesscenter og skønhedssalon skal prøves efter en lang dag, hvor du trænger til at slappe fuldstændig af. Hotellet befinder sig 250 m fra stranden, og hotellet har et fantastisk stort poolområde, et vandland, tre restauranter, barer, foretninger og en snackbar for børn. Sol Garden er et af de mest populære familiehoteller på Istrien, og man forstår hvorfor, når man har set hotellet.

(Photo credit: Istria Tourist Board)

Sol garden umag

 

 

Sol Amfora Hotel, Umag **** (Istrien)

Dette hotel befinder sig i den nordlige del af Istrien, og hører til et stort ferieområde, som går under navnet Stella Maris Resort. Hotellet tilbyder masser af sjov for børn, og der er stor pool samt indendørs pool. Umags centrum befinder sig kun 10 minutter gang fra hotellet, og lige i nærheden finder du også den verdenskendte tennisstadion, hvor ATP turneringer afholdes hver sommer. Den meget populære Laguna strand ligger også på vejen til stadionen, og her kan du med god samvittighed slappe af og nyde de smukke omgivelser. Stedet er ideelt, for børnefamilier som elsker at være aktive.

(Photo credit: Istria Tourist Board)

Sol amfora

12 Kommentarer

  • Maxine siger:

    Kære Kristina 😊
    Vi har læst en masse herinde på din hjemmeside og blev så inspireret at vi nu har bestilt et ophold fra d. 27 juli-5 august på Sol Garden Istria Hotel, Umag **** (Istrien).
    I den forbindelse vil vi hører dig ad om du kender til og kan anbefale nogle mulige udflugter at tage på i løbet af opholdet? -Vi er en familie på 2 voksne og 4 børn i alderen 18, 14, 14 og 11 😊
    Med venlig hilsen
    Maxine

    • Kristina Kristina siger:

      Kære Maxine
      Hvor er det dejligt, at I er blevet inspireret til at tage til Kroatien 🙂 Fra Umag er der så mange skønne udflugtsture I kan tage til, og jeg kan klart anbefale Nationalparken Brijuni, som ligger tæt på Pula. Der er så meget at opleve for store og små (bl.a. dinosaur fodspor, safaripark, en talende papegøje og smukke naturområder). Desuden kan I besøge de kystbyer som fx Rovinj, Pula og Porec, og her vil jeg varmt anbefale Rovinj – den skal opleves 🙂 Hvis børnene skal virkelig prøve noget sjovt, så kan jeg anbefale at I besøger Aquapark Istralandia, der lige er blevet kåret til at være Europas bedste vandpark. Den ligger i Brtongila, som ikke ligger langt fra Umag. Hvis der er andet, så er du meget velkommen til at skrive igen 🙂 Håber du fik svar på dine spørgsmål.
      Rigtig god sommer og god tur til Kroatien.
      Mange hilsner,
      Kristina

  • Maxine siger:

    Tusind tak for de fine anbefalinger og også en rigtig dejlig sommer din vej 😊

  • Maxine siger:

    Kære Kristina.
    Vi kom lige på to yderligere spørgsmål, som vi håber du kan svarer på:
    Kender du en god lokal trøffel restaurant du kan anbefale? Og har du evt. nogle tips i forbindelse med en dagstur til KrK? 😊
    Med venlig hilsen
    Maxine

    • Kristina Kristina siger:

      Kære Maxine

      Godt I kunne bruge mine råd til noget. En god trøffel restaurant var for mig sidste år Pod Napun, der ligger på Motovuns bakketop. Maden smagte virkelig godt, og når man sidde på terrassen er udsigten utrolig smuk med Mirna dalen i baggrunden – det er en meget speciel oplevelse. Mange nævner også restauranten Zigante for værende et af de bedste steder at spise, når det kommer til trøfler, men der har jeg desværre ikke været endnu. Mht. Krk tænker I på at køre eller sejle?
      Mange hilsner,
      Kristina

  • Maxine Zille Petersen siger:

    Ihh hvor lyder det som et par dejlige steder at spise trøfler🙏🏼😊
    Vi anede ikke man kunne sejle til Krk -hvor kan vi sejle dertil fra, nu vi bor i Umag? -Og har du nogle gode ideer til oplevelser der?Mange hilsner,
    Maxine

    • Kristina Kristina siger:

      Det er også nogle lækre steder. I Kroatien er intet umuligt, når det kommer til sejlture fra forskellige byer, men jeg kan ikke se, at der er en forbindelse mellem Krk og Umag, men med de private sejlbåde kan I komme alle vegne, men så er prisen også derefter. Er det noget, som du selv har set/undersøgt? (Undskyld, hvis jeg spørger dumt:-)
      Mange hilsner,
      Kristina

  • Maxine petersen siger:

    Vi har ikke undersøgt det store endnu, men dejligt vi har mulighed for at komme dertil med en privat sejlbåd 😃 Tusind tak fordi du har taget dig så god tid til at svarer på vores mange spørgsmål -Det har været en kæmpe stor hjælp og så sødt af dig at hjælpe og vi glæder og så meget til at opleve Kroatien 😃 Mange mange tak og rigtig god sommer til dig og din familie 😊

    • Kristina Kristina siger:

      Dejligt at vide at I kan bruge mine informationer. Tusind tak for din besked – bliver altid glad når min “viden/tips” kan komme andre til gode.
      Du må lige give en tilbagemelding på, hvordan jeres tur har været og om Kroatien levede op til jeres forventninger 🙂 Det håber jeg sådan.

      Mange sommerhilsner,
      Kristina

  • Mikkel siger:

    Hej. Sikke en flot guide. Kan du anbefale et sted i juli for min kæreste og jeg og vores til den tid 2 1/2 årige datter? Vi flyver fra Jylland og har aldrig været i Kroatien før. Det behøver hverken være det billigste eller det dyreste og heller ikke være et decideret børnehotel 🙂

    • Kristina Kristina siger:

      Hej Mikkel

      Jeg vil meget gerne hjælpe jer videre. Hvor fra i Jylland flyver I fra? Jeg har nogle ideer, men tænker at det også skal passe med den lufthavn, I gerne vil flyve til i Kroatien. Har I tænkt over, hvor I vil flyve til?
      Ser frem til at høre fra dig.

      Mange hilsner
      Kristina

  • Mikkel siger:

    Hej Kristina. Skønt! 🙂 SAS har lige fået ruter fra Aarhus Lufthavn, så den kan vi flyve fra til Split. Vi vil gerne på badeferie med mulighed for udflugter til natur, dyr, historie og den slags 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.