Opdag 5 unikke steder i Kroatien
Drømmer du om azur blå strande, som du kan have for dig selv? Er du vild med vinbønder, der producerer egen vin og lækkerier fra naturens eget skattekammer? Er du også til naturskønne områder og lækkert Middelhavsmad? Hvis svaret er ja, så er du sikret en fantastisk ferie på disse 5 udvalgte steder.
År efter år stiger antallet af turister i Kroatien, og i år blev landet besøgt af over 17 millioner rejsende, hvilket er en ny rekord. Mange kloge hoveder inden for rejsebranchen spår, at vi slet ikke har set toppen endnu, og det erklærer jeg mig naturligvis enig i, for der er ganske enkelt så mange ubegribelige smukke steder i Kroatien, der blot venter på at blive opdaget. Her er fem af dem.
- Halvøen Peljesac
Et af de steder, som jeg vil starte med at introducere, er halvøen Peljesac, der ligger 70 km nord for Dubrovnik. De fleste af mine faste læsere har besøgt Mali Ston, Veliki Ston og Prapratno. Ston var i gamle dage kendt for sin saltproduktion og den gamle mur, der med sine 5,5 km forbinder Ston med Mali Ston. Man begyndte at bygge muren i 1333, fordi Ston blev en del af republikken Dubrovnik og muren havde til formål at beskytte salt produktionen, som stadigvæk foregår ved udvinding af havsalt. I dag er der fred og ro, og Peljesac er i dag mest kendt for mange smukke strande, fremragende vin, hvor den røde drue ved navn Mali Plavac bliver produceret og de velsmagende skaldyr, du får for billige penge på Mali Ston.
I dag bliver muren brugt af rejsende og de aktive, og der er muligheder for, at du kan løbe marathon, 15 km eller 4 km en gang om året. Læs mere om de forskellige løberuter her.
Bymuren / Foto: Boris Jovic
Charmerende små gyder og farvestrålende blomster. Foto: Boris Juric
Fred, ro og hygge. Ston / Foto: Boris Jovic
En af de smukkeste strande på Peljesac er Zuljana stranden. Foto: Boris Jovic
Prapratno gemmer sig så fint i en aflukket bugt, hvor du både kan nyde en af de bedste strande på halvøen og den frodige natur, der omringer bugten. Foto: Winnie Sepstrup
2. Makarska
Makarska befinder sig ca. 80 km syd for Split, og er et område der længe har været kendt blandt mange af jer, og hvorfor har jeg så valgt at nævne den i denne sammenhæng? Fordi der gemmer sig et utal af små bugter, strande og steder langs den 60 km lange Makarska Riviera. Der er så smukt, at alene køreturen langs kyststrækningen vil printe sig i din nethinde for evigt.
Foto: Makarska Riviera Beaches
Stort set alle steder i Makarska er vandet rent og fuldstændig krystalklart.
Foto: Makarska Riviera Beaches
I hovedbyen Makarska må du endelig ikke gå glip af promenaden Riva, hvor du om aften kan finde indbydende caféer, restauranter og underholdning for de mindste. I baggrunden ses Biokovo bjerge, der egner sig perfekt til de aktive rejsende, der nyder at vandre og cykle.
De mest kendte strande befinder sig omkring Tucepi, Baska Voda og Brela, men det er sandstranden Punta rata, der tiltrækker flest mennesker til sig. I det nedenstående har jeg udvalgt tre strande, der er knap så kendte, men som er værd at rejse efter.
Stomarica
Foto: Makarska Riviera Beaches
Zaostrog
Foto: Makarska Riviera Beaches
FKK Nugal strand – Til alle jer der elsker at bade a la Adam og Eva
Foto: Makarska Riviera Beaches
3. Palmizana, Pakleni øerne
Det tredje sted befnder sig lige i nærheden af øen Hvar og kan kun nås med en sejlbåd. Heldigvis er der mange udflugtsture fra Hvar, som du kan se frem til. Et af de steder, som du under ingen omstændigheder må gå glip af, befinder sig på Pakleni øerne. Det drejer sig naturligvis om stranden Palmizana, der gemmer sig i en aflukket bugt i Vinogradisce, hvor du også finder en lystbådehavn og resort. Der er noget eksotisk, easy-going og glamourøst over dette sted, som du med høj sandsynlighed vil nyde fuldt ud.
Foto: Visit Hvar
Foto: Visit Hvar
4. Vela Luka, øen Krk
På øen Krk ligger der utallige lækre, økologiske og moderniserede strande, og øen tiltrækker hvert år utallige rejsende, der både elsker at campe, vandre, cykle, løbe og meditere. Hvis du jagter paradis på jorden og vil væk fra masserne, så er det et godt bud at leje en sejlbåd og udforske de hemmelige bugter, som du kan have helt for dig selv. Noget der minder ret godt om et lille paradis må være Vela Luka, der befinder sig på den sydlige del af øen.
Foto: @juddali.
5. Pasjaca stranden, Konvale
I år blev dette billede vinderen af vores årlige foto konkurrence på Facebook. Hvis du er en flittig læser på bloggen, så vil du vide, at vi er mange som er ret imponerede over denne smukke strand, som du finder ca. 30 km syd for Dubrovnik i en ret ukendt lille bydel ved navn Konvale. Her bor du billigt og ganske godt, og her er ingen hoteller, men blot små private udlejere, og spørgsmålet er kun, hvor længe vi kan blive ved med at have dette område næsten for os selv?
Foto: André Joachim Bendixen
Find dit feriehus
Pasjaca stranden ligger kun 30 km syd for Dubrovnik, og hvis du bosætter dig lidt uden for de store byer som Dubrovnik, Split og Zadar kan du spare en del penge på din feriebolig. Hvis du drømmer om disse lækre up coming steder i Kroatien, kan du benytte den nedenstående søgeboks for at finde frem til dit feriehus i Kroatien.
Indlægget er sponsoreret i samarbejde med NOVASOL
Fedt med tips til lækre strande omkring Makarska – der går sommerferien nemlig til i år ☺️☀️ Tror dog vi springer nudiststranden over, når der er så mange andre lækre steder 😉🏖
Hej Katrine
Hvor lyder det skønt med Makarska. Der er så mange gode steder, og jeg glæder mig til at høre / læse mere om din tur. Nej, det er heller ikke lige mig 🙂 🙂