5 dages guide til Zadar

Oplev den smukke kystby Zadar 

I den nordlige del af Dalmatien ligger Zadar, som er omringet af tre enestående nationale parker: Krka, Paklenica og den fascinerende øgruppe Kornati. Denne maleriske havneby har omkring 75.000 indbyggere og er unik på sin helt egen måde. Byen er tilpas stor, men på samme tid intim. Mindesmærker fra Romerriget finder man på alle hjørner i den gamle bydel, og hvis man vil opleve unikke øer, der ligger som perler på snor, kan man dagligt hoppe ombord fra Zadars havn og nyde sejleturen. Med et moderne sprog kan man sige, at Zadar har X-factor. Den har noget ud over det sædvanlige. Måske er det derfor, at byen er blevet kåret til at være European Best Destination 2016.

Foto: Mladen Radolovic

forum-zadar-mladen-radolovic-mrlja-05-09-2016-2

Zadars historie er spændende, og hvis du er en historienørd ligesom mig, vil du elske at udforske byen. Vi skal 3000 år tilbage til en en tid, hvor byen var en illyrisk koloni, men som gennem historien skiftevis har tilhørt republikken Venezia og Ungarn-Kroatien. Byen blev hårdt ramt under Anden Verdenskrig, men endnu værre gik det til under borgerkrigen fra 1991-1995, da byen blev udsat for store ødelæggelser. Men som byens dramatiske historien ofte har vist, har byen og dens borgere formået at rejse sig atter igen. Velkommen til en by hvor kultur, historie og naturfænomener forenes på den smukkeste vis.

5 dages guide til Zadar

Dag 1

Den gamle bydel  

Zadar et fantastisk sted at gå på opdagelse i, og du kan starte med at udforske den gamle bydel (Stari Grad), som egentlig er grundlagt på en halvø. Den rustikke bymur, de vinkelrette gader, de fire byporte, det romerske forum og mange af de smukke bygningsværker vidner om, hvorledes romernes byplanlægning med halvøen Iadera blev skabt. På hovestrøget Kalelarga kan man nyde den livlige stemning og drikke sin kaffe, mens børnene får en is. Der er masser at se og opleve på de små gader, selvom at halvøen kun er 800 m lang og 300m bred.

Foto: Davor Strenja

DCIM112MEDIA

Skt. Donat kirke 

Skt. Donat kirke er bygget omkring år 810 og er blevet byens symbol på dens unikke historiske arv. Kirken stammer fra gammelkristelig tid og er bygget af de sandfarvede Dalmatinske sten. Skt. Donat har ikke været brugt som kirke siden 1796, men på grund af kirkens gode akustik benyttes den ofte til klassiske koncerter. Indgangen til kirken koster omk. 20 kn, og selvom at kirken hverken kan lokke med med unik kunst eller et smukt alter, er den alligevel et besøg værd.

Romersk Forum

Ved siden af kirken finder man også det romerske colloseum (Forum), som blev grundlagt af kejser Augustus. På pladsen finder man forskellige rester, men den mest interessante søjle finder man på den nordvestlige side, som går under navnet ”skammens søjler”. Den høje korintiske søjle blev brugt til at straffe kriminelle.

Foto: Mladen Radolovic

Mladen Radolović Mrlja, TZG Zadar male slike 19.04.2016 - 0282

 

Hør havet synge…   

Havnepromenaden Riva har gennemgået en fantastisk fornyelse, og i 2005 opførte den kroatiske arkitekt Nikola Basic et havorgel med 7 stentrapper, som går ud i et med Adriaterhavet. Når havets bølger rammer stentrapperne, presses luft op igennem kanaler, og hermed skabes smukke klange fra de 35 orgelpiber. På stentrappen kan man nyde synet af det smukke Adriaterhav og lyden af havet. En unik oplevelse for krop, sjæl og mindfulness entusiaster. Nikola Basic vandt i 2006 prisen for European Prize for Urban Public Space.

Foto: Zadar Tourist Board

zadar-sea-organ-waiting-for-the-sun-to-fall-tzg-zadar

 

En hilsen til solen 

Nikola Basic er også hjernen bag en andet kendt attraktion, som går under navnet “En hilsen til solen”. Dette enestående installationsværk består af 300 hundrede glaspaneler, som er lagt ned i kajen. Hermed formår solcellerne at omdanne solstråler til energi, og om aften ligner dette installationsværk dansegulvet fra filmen Saturday Night Fever.

Foto: Davor Strenja

davor-strenja-zadar-i-okolica-28-09-2014-0167

 

Tag en dukkert 

Kolovare stranden ligger i den østlige del af Zadar, hvor mange lokale og turister samles om sommeren. Ved siden af stranden ligger mange gode caféer, barer og restauranter. Stranden er ideel for store som små, og der er også mulighed for at gemme dig i skyggen, når du vil undgå middagssolen.

Foto: Mladen Radolovic

Kolovare i Punta Bajlo, Mladen Radolović Mrlja - 273

Dag 2

Enestående perle

Hver dag kan man sejle til Nationalpark Kornati fra Zadar havn. Sejlturen varer hele dagen, og mange arrangører står for lidt mad og drikke, men der er også mulighed for at spise på små restauranter, som befinder sig på nogle små øer. Den særprægede natur danner rammen om de 89 smukke paradisøer, holme og skær, som tilsammen dækker over 238 km lang kyststrækning. Prisen for turen koster ca. 45 Euro og er alle pengene værd.

Photo credit: Novena Ltd.

kornati

Dag 3

Rafting i Zrmanja

Hvis du er typen, som elsker at komme tæt på naturen, så er floden omkring Zrmanja det ideelle sted at besøge. Riva-rafting-center.hr tilbyder fantastiske oplevelser for både store og små. Du kan tage børnene med og prøve at rafte 14 km, mens du glider langsomt ned af floden. Der er rig mulighed for at prøve et hav af andre aktiviteter som fx en eksklusiv tur rundt om Velebit bjerge med Jeep Safari. Zrmanje ligger 68 km fra Zadar, og det tager omkring en time at køre fra Zadar til Zrmanja.

image

Dag 4

En af de smukkeste strande i Kroatien 

På den nordlige del af øen Dugi Otok (Den lange ø) finder man sandstranden Sakarun, som er et af Kroatiens smukkeste sandstrande. Denne smukke perle er 800 m lang og er omringet af pinjeskov. Den er lavvandet og er derfor ideel for børnefamilier. Turen fra Zadar til Dugi Otok varer ca. en havanden time.

Zadar Tourist Board

Značajni krajobraz - Saharun plaža

Dag 5

En aktiv dag for naturelskere

Nationalparken Paklenica er kendt for deres bjerge og smukke vandfald. Paklenica er åben hele året og er et fantastisk sted, som tiltrækker mange med interesse for klatring og bjergbestigning. Men der er også mulighed for at nyde de naturskønne landskaber på cykel eller prøve mange af de afmærkede vandreruter, som giver den bedste mulighed for at udforske huler og fascinerende kløfter, som har en længde på 10 km. Fra Zadars busterminal kan man tage bussen dirkete til Paklenica. Turen varer omkring en time.

Foto: Aleksandar Gospic

Paragliding, Velebit, Sveto brdo

Paragliding, Velebit, Sveto brdo

 

Hvordan kommer jeg til Zadar? 

Zadar Lufthavn ligger kun 8 km fra Zadars smukke bymidte, og med lufthavnsbussen kan du komme til Zadars gamle bydel på 15-20 minutter for 25 kn. Uanset om du flyver fra København eller Billund skal du regne med en mellemlanding, og de hurtigste flyselskaber som fx Croatia Airlines og SAS flyver på ca. 3t 35min. Hvis du er fra Fyn eller Jylland, kan du spare hundrevis af krone på at flyve fra Hamborg. Fordelen er, at du sparer penge og tid, for flyveturen tager kun 1 t 55min.

Zadar lufthavn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.