Omis byder på spektakulære naturoplevelser og flotte sandstrande 

Turen går til Omis 

Indlægget er udgivet i samarbejde med NOVASOL.

Som de fleste af jer ved, så har Kroatien smukke strande og øer med krystalklart vand, men hvor finder man steder, som har smuk natur, sjove aktiviteter for hele familien og lækre sandstrande?

Foto: www.visitomis.hr 

Da vi skulle beslutte os for et sted at rejse til i 2019, så vidste jeg ikke helt, hvor vi skulle hen. Jeg faldt over en tilfældig reklame på Youtube, der viste alt det bedste, som Omis havde at byde på. Jeg var solgt med det samme og gik hurtigt i gang med at overtalte min familie og nære venner til at tage med til Omis, der kun ligger 25 km syd for Split. Jeg vidste ikke helt, hvad vi skulle forvente, men det endte med, at Omis blev en af de bedste overraskelser, for vi havde slet ikke regnet med at få så mange unikke oplevelser med i bagagen.

Foto: www.visitomis.hr

Hvad er Omis kendt for?

Det første der møder dit syn, når du tager afkørslen fra motorvejen er to dramatiske klipper, som floden Cetina løber mellem. Straks får man en fornemmelse af, at dette er stedet, man rejser til, hvis man elsker at forene naturoplevelser med badeferie. Den omkringliggende natur er simpelthen spektakulær. Gamle fæstninger på toppen af klipper, river rafting langs floden Cetina, Kroatiens længste zipline og historiske kulturskatte er blot nogle af de ting, som du kan glæde dig til at opleve. Derudover så er Omis også kendt for sine sandstrande og små bugter med krystalklart vand, men også for sin historie som de berygtede Omis pirater kom til at præge i 1300 og 1400-tallet. Piraternes strategi gik kort ud på at angribe handelsskibe, som kom fra bl.a. republikken Venedig og Dubrovnik, og de fik kun lov til at sejle videre mod betaling. Mange kampe blev udkæmpet og Omis endte med at være underlagt forskellige herredømmer, som har betydet, at byen har gennemgået en forandring, men den har stadigvæk formået at bevare de bedste historiske og kulturelle skatte.

 

Oplevelser du ikke må gå glip af

 

#1 Udsigten fra Fortet Starigrad er en af de mest mindeværdige oplevelser 

Fæstningen Starigrad (Fortica) er mere end 500 år gammel og befinder sig 262 m over byen Omis på toppen af dramatiske klipper. Fæstningen blev bygget for at beskytte byen mor tyrkerne. På toppen venter dig en formidabel udsigt over Omis og hvis vejret er klar, så kan man se over til øerne Hvar, Brac og Solta. Gåturen tager 1 time, så husk at medbringe gode vandresko masser af vand.

Foto: www.visitomis.hr 

 

#2 River rafting i naturskønne omgivelser

Der er mange arrangører, som tilbyder forskellige ture langs Cetina floden. De fleste arrangører tilbyder, at børn fra 7 års alderen kan være med, og derfor kom vores ældste dreng med forrige år. Selve turen tog 3 timer, og det var en fantastisk oplevelse, hvor vi kom helt tæt på naturen og fik lov til at springe ud fra klipper. Men jeg mener ikke, at man kan kalde turen for river rating. De lokale fortalte, at når vejrforholdene ændrer sig, så minder det mere om river rafting, men det var ikke tilfældet om sommeren, da der var helt vandstille. Inden du bestiller, så vil det være en god ide, at forhøre dig om selskabet tilbyder en forsikring. Mit råd er at vælge de dyre arrangører, for de er ofte de bedste og har en forsikring med i prisen.

Foto: www.visitomis.hr

 

#3 Oplev byens mest kendt varetegn 

Mirabela er et fort, som i dag er en af Omis´ mest kendte varetegn. Om aften kan man tydeligt se lysene fra fortet, som danner en fantastisk kulisse til den gamle bydel i Omis. Der er masser af skilte i byen, som guider dig gennem gyder og gader til det rette sted. Der er mange trapper, men der er også gode steder, hvor man får mulighed for at nyde udsigten og holde pauser. Udsigten er intet mindre end fortryllende.

Foto: www.visitomis.hr

 

#4 Det vildeste adrenalinkick midt ude i naturen

Giv dig selv et adrenalinkick i gave og sus over stejle klipper, floden Cetina og få den ultimative oplevelse. Zipline-Croatia har lavet en informativ hjemmeside, hvor du kan se videoer og billeder af de forskellige svævebaners længder og højder, som du har mulighed for at afprøve. Dette er helt sikkert suset, du ikke må gå glip af, og det lader til, at det kun er fantasien, der sætter grænser for, hvor vildt du vil have, at det skal være.

Foto: www.visitomis.hr

 

#5 Sandstrande, windsurfing og vandbaner

Jeg blev ret overrasket over at finde så gode sandstrande i Omis. En af de bedste strande befinder sig i Duce, hvor der også er masser af aktiviteter på vand, som både børn og voksne kan prøve. Mulighederne er mange og I kan vælge imellem windsurfing, kajak, jetski, dykning og så er der mange sjove vandbaner for børn. Strande som Ruskamen, Dugi Rat og Sumpetar vil uden tvivl ikke skuffe. Stranden Galeb er totalt uspoleret og tys-tys, naturligvis 🙂

 

#6 Dalmatiske lækkerier

Den gamle bydel i Omis er lille, men udvalget er ganske godt. Hvis du er på udkig efter god mad og service, så er restauranten Milo på hovedgaden et fint bud. Hvis man foretrækker friskfanget fisk og traditionelle lækkerier, så skal du besøge Kod Joze. Restauranten ligner ikke noget ud over det sædvanlige, men det er maden, der er i centrum og dette sted blev uden tvivl vores favorit.

 

#7 Billedskønne gader og gyder

Vi nød i den grad at tilbringe vores aftener i den gamle bydel, hvor vi udforskede de billedskønne gader, små gyder og charmerende bygninger. Gå på opdagelse og find renæssance huset ”The happy man”, sporerne fra den middelalderlige mur Mostina med dens hemmelige passage, som blev brugt af piraterne til at lave fælder for fjender. Skt. Peter kirken fra det 10. århundrede befinder sig på den vestlige bred af Cetina og er en af de mest betydningsfulde eksempler på tidlig kroatisk præromansk arkitektur. Den gamle bydel er desuden fyldt med gode restauranter, caféer og små isbarer.

Foto: www.visitomis.hr 

 

Godt at bo

I det nedenstående har vi samlet tre forskellige bud på ferieboliger, der befinder sig i idylliske omgivelser. Fælles for alle tre ferieboliger er, at uanset hvad man vælger, så er Omis´ spektakulære landskab og natur lige i nærheden.

 

#1 Feriehus

Det her er den perfekte feriehus for jer, som gerne vil bo midt i Omis i lækre og unikke rammer. Feriehuset har plads til 8 personer, som kan nyde ferien i et feriehus af høj kvalitet med den skønneste tagterrasse. Læs mere om feriehuset i Omis her.

Skøn terrasse med fantastisk udsigt over den gamle bydel i Omis.

 

Dejlig stue med masser af lys.

 

Rummeligt badeværelse.

 

Feriehuset befinder sig midt i den charmerende gamle bydel i Omis.

 

#2 Feriehus

Dette feriehus ligger kun 5 km fra centrum af Omis og giver jer, de bedste muligheder for både at opleve Omis by samt de smukke omgivelser. I feriehuset kan I nyde den private pool og ikke mindst den imponerende udsigt over havet og øerne. Med kun 700 m til stranden kan I også nemt nyde dage ved det krystalklare hav. Læs mere om feriehuset i Omis-Celina her.

Magisk udsigt over vandet.

 

Oplagt sted at mødes om morgen og aften.

 

Fint soveværelse.

 

Feriehuset befinder sig i naturskønne omgivelser.

 

#3 Ferielejlighed

I denne store lejlighed, med plads til 7 personer, er der alle faciliteter til en skøn ferie. Pool, have og gode terrasser samt en helt vidunderlig udsigt skaber en perfekt base for et ophold i Omis. Selve Omis by og den lækre badestrand ligger i gåafstand fra lejligheden. Læs mere om ferielejligheden i Omis her.

Her kan man både nyde poolen og den spektakulære udsigt over Omis.

 

Skøn oase.

 

Dejligt og lyst soveværelse.

 

Poolen er ligeså indbydende, når mørket falder på.

 

Snyd ikke dig selv og din familie for at opleve en ferie i fantastiske Kroatien. På NOVASOL kan I vælge mellem mere end 8.500 ferieboliger spredt over hele landet. Find drømme-ferieboligen i Kroatien hos NOVASOL. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.