Øen Hvar er blandt top 5 bedste steder at rejse til i Europa 2018 – Få 5 tips til unikke oplevelser

5 unikke tips til oplevelser på Hvar 

Øen Hvar er netop blevet kåret til at være blandt top 5 bedste steder i Europa at rejse til. Det er Europes Best Destinations, der har afholdt en afstemning, hvor 320,793 rejsende i Europe stemte, og Hvar kom på en flot fjerde plads. De fleste af jer, som skal på ferie til Kroatien i år, skriver til mig på nuværende tidspunkt og spørger, hvor det er bedst at rejse hen, hvis man vil forene badeferie, kultur, historie og udflugtsture. Det er netop denne kombination, der gør Hvar til en spændende rejsedestination, for dette er stedet, hvor du får mest muligt ud af din ferie, hvis du planlægger i god tid. Læs med og få inspiration.

 

#1 Krystalklart badevand 

Først og fremmest skal du besøge øen Hvar for at bade i det turkisblå hav. Uanset hvor du er i Kroatien, så vil du opleve, at der er mange turister det samme sted, hvor du befinder dig. Men på Hvar kan du med garanti finde en bugt, som du kan nyde uforstyrret. Stranden Lucisce befinder sig på den sydlige del af øen i nærheden af Sv. Nedelja er ret populær om sommeren, fordi vandet er tilpas varmt og lige så lækkert, som det ser ud på billedet.

Lucisca sv. Nedelja

Foto: Visit-Hvar

 

Stranden Lucisca

Foto: Visit Hvar

 

To lækre strande i landsbyen Zarace

Blot 6 km fra Hvar by finder du Zarace, som er en lille malerisk landsby, hvor der gemmer sig to lækre strande. Stranden Velo Zarace vender mod øst, mens stranden Malo Zarace vender mod vest. På billedet nederst ses de to strande fra oven.

Landsbyen Zarace

Foto: Visit-Hvar

 

Zarace

De rå klipper er at finde mange steder på Hvar, og de står i smuk kontrast til det azurblå hav.  Foto: Visit-Hvar

 

#2 Oplev Hvar under havoverfladen 

Hvar er også unik at opleve i det dybe blå. Der er mange gode muligheder for at dykke på Hvar, og en af de virkelige spændende steder for begyndere er at finde ved bugten Vela Garska, der ligger i nærheden af Hvar By. Hovedattraktionen er undervandshulen, der ligger på 10 meters dybde.

Vela Garska Dykke

Foto: Visit-Hvar 

 

#3 Smag på øens bedste vine 

Vinbønderne på Hvar producerer fantastisk vin, og mens du er på ferie, kan du se frem til en oplevelsesrig tur, der guider der gennem Hvars 2400 år gamle vin historie. Gennem turen vil du også blive ført til hemmelige små steder, som kun ægte insidere kender til. Turen kan tilrettelægges præcist efter dine behov.

 

Vinsmagning Hvar

Foto: Visit-Hvar 

 

Kroatisk vin

Udsigten er uovertruffen på Hvar. Foto: Visit-Hvar 

Det er op til dig, om du vil vælge at besøge 2 eller 5 af de følgende vinproducenter, som du kan se på listen. Du kan også forhøre dig om prisen, hvis du vil smage på autentisk spise under åben himmel i en lille landsby.

  • Andro Tomic (Jelsa)
  • Ivo Dubokovic (Jelsa)
  • Teo Huljic (Jelsa)
  • Ivo Caric (Svirce)
  • Zlatan Otok (Sveta Nedelja)

Hvis du er i tvivl om hvilke vinproducenter, du skal besøge, kan du sende en forespørgsel til Visit-Hvars side her.

Landskab Hvar

Hvar fra oven. Foto: Visit-Hvar 

 

#4 Klatring 

Der er mange gode klatresteder på Hvar for både begyndere og øvede. Turerne er organiserede i samarbejde med erfarne instruktører, udstyr er inkluderet i prisen og det koster ca. 400 kr. pr. person. Hvis du vil vide mere turen, kan du finde flere informationer her: Visit-Hvars hjemmeside. 

Klatring Hvar

Foto: Visit-Hvar 

 

Hvar klatring

Foto: Visit-Hvar 

 

#5 Fest natten igennem på Hvar 

Hvar har kultur, historie og lækre strande, men øen Hvar er også kendt for sine mange berygtede fester i løbet af sommeren. I Hvar By kan du derfor om sommeren finde et livligt natteliv med diskoteker, beachs clubs og barer. Hvar By har efterhånden fået titlen som “Byen der aldrig sover”, for det er blevet et hotspot for mange unge, som elsker sol, varme og fester, der ingen ende vil tage. Her er et udvalg af nogle af steder, der er must see på Hvar.

carpe-diem-hvar-003-1393620266_huge

Capre Diem. Foto: Visit-Hvar

 

carpe-diem-hvar-007-1393620294_huge

Læs mere om Carpe Diem på Hvar her. Foto: Visit-Hvar 

 

hula-hula-hvar-008-1365261422_huge

Hula-hula Beach Club. Foto: Visit-Hvar 

 

#6 Bonustil: Udflugtsture

Hvar er Kroatiens mest solbeskinnede ø, og så er øen også kendt for at have en fantastisk beliggenhed, hvis du gerne vil opleve flere øer. Du kan nemt sejle til øerne Korcula, Vis og Brac.  Fra Hvar er der også mulighed for udforske kystbyerne Split og Dubrovnik.

Du kan blive sejlet direkte fra Hvar til Split for 30 €. Derefter har du 10 timer til at udforske denne spændende UNESCO kystby, inden turen går tilbage til Hvar. Du kan læse mere om sejlturen til Split her.

excursion-hvar-split-008-1374581142_huge

Foto: Visit-Hvar

 

Fra byen Jelsa kan du sejle direkte til Bol, hvor du kan kan få mulighed for at bade på Kroatiens mest kendte strand, som hedder Zlatni rat. Læs mere om turen her.

zlatni-rat-bol-brac-001-1365177480_huge

Foto: Visit Hvar 

 

Endelig kan du også sejle til Pakleni øerne, der ligger ret tæt på Hvar. Du må endelig ikke snyde dig selv for en helt unik oplevelse. For 27 € kan du få en helt fantastisk oplevelse på denne lille ø. Læs mere om turen her.

pakleni-islands-excursion-hvar-1426148964_huge

 

Hvordan kommer jeg til Hvar? 

Du kan flyve direkte til Split fra København og Aarhus, når sæsonen starter. Fra Split Lufthavn skal du køre til havnen, hvor du kan sejle direkte til Hvar. Du kan både tage bilfærgen og katamaran.

Hvis du skal på kør-selv.ferie,  kan du læse om mine tips her.

Hvis du skal flyve til Kroatien, kan du læse mere om de forskellige lufthavne og transport til og fra lufthavnen. Læs her.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.