Oplev Game of Thrones locations i smukke Kroatien
Indlægget er udgivet i samarbejde med NOVASOL
Kroatien er på rekordtid blevet et yndet rejsemål for Game of Thrones fans eller såkaldte ”set-jettere”, hvilket kan oversættes med at være rejsende, der besøger steder, hvor deres favorit serier er blevet optaget. Som de fleste af jer måske ved, så er store dele af Game of Thrones blevet optaget i Dubrovnik, men der er faktisk andre byer og steder i Kroatien, der alle er værd at besøge for set-jetters. I dette indlæg starter vi i det nordlige Dalmatien og bevæger os langsomt mod det sydlige Dalmatien.
#1 Sibenik
Byen Sibenik er kendt for sine gamle bydel, lækre strande og ikke mindst byens mest kendte varetegn: Katedralen Sv. Jakov., som er med på UNESCO listen. Det er denne katedral, der danner rammen om Game of Thrones optagelserne fra niende episode i femte sæson, hvor Sibenik danner kulisse til optagelserne af byen Braavos, hvor den største bank Iron Bank er i centrum med alle dens spil. Den smukke katedral blev opført fra 1431-1555 og befinder sig i den charmerende gamle bydel, hvor du også kan finde gamle gårdhaver, hyggelige fortovscaféer og så ligger Michelin restauranten Pelegrini lige ved siden af.
Foto: Sibenik-tourism.hr
#2 Krka Nationalpark
Krka Nationalpark befinder sig blot 20 km fra Sibenik og er uden tvivl en af de smukkeste nationalparker. Her kan du opleve et kæmpe naturområde, hvor du bl.a. kan vandre, cykle eller tage en dukkert ved Skradinski Buk, som vi gjorde her i sommers. Der er adskillige scener fra Game of Thrones, som er optaget i Krka Nationalpark, men det er særligt i sæson 4, episode 3 fra ”Breaker of Chains”, hvor det smukke landskab kommer til syne, da Arya krydser Riverlands.
Krka Nationalpark, sommer 2019
# 3 Trogir
Byen Trogir er en lille havneby, der kun ligger en lille times kørsel fra Sibenik. Trogir har på trods af sin lille størrelse utroligt mange spændende ting man kan fordybe sig i. Den gamle bydel emmer af hygge, charme og byens små gader kommer i høj grad til at forføre dig. Byens gamle charme bliver anvendt i sæson 2, episode 6 fra ”The Old Gods and the New”, hvor bl.a. Qarths Warlocks har stjålet Deanerys drager og opdager, at hendes vagter er døde.
Foto: @trogir-croatia
#4 Split, Diocletionas Palads
Inde i Diocletians palads befindes sig en kold og uhyggelige kælder, som blev anvendt til at konstruere scenerne til Daenarys tronerum “Daenery´s Throne Room”, hvor hun holdte og trænede sine drager. En af de mest kendte scener fra Diocletians Palads stammer fra sæson 4, episode 4 i “Oathkeeper”, hvor slaverne diskuterer, hvorvidt de skal kæmpe for Daenery eller om de skal gå imod deres herre.
Dette palads er Splits største attraktion, og den befinder sig lige ved siden af havnepromenaden Riva. Paladset er 1700 år gammelt, og hele den gamle bydel er bygget omkring dette fascinerende sted, hvor gamle stenhuse, gyder og ruiner viser romernes storhedstid. Den gamle bydel er i dag også med på UNESCO´s liste.
Foto: @vladfran.croatia
#5 Fæstningen Klis
Fæstningen Klis befinder sig blot 20 minutter fra Splits centrum. Fæstningen har været hjemsted for utallige hertuger og konger, mens fæstningens vigtigste opgave var at forsvare landets grænser mod det gamle Osmannerrige. Man kan entet kører med bus eller bil direkte fra Split til Klis, og busbilletterne er bestemt ikke dyre. Fæstningen blev brugt til at fremstille kendte scener fra optagelserne til “City of Meereen”, hvor vi første gang stifter bekendtskab med stedet i sæson 4. Efterfølgende bliver stedet igen brugt i sæson 6, episode 1, da Tyron og Varys er iklædt som bønder, mens de går den lange tur gennem Meeters gader.
#6 Halvøen Peljesac, Ston
Det mest fascinerende ved byen Ston og Mali Ston er det imponerende forsvarsværk, der er 5,5 m langt og forbinder de to byer med hinanden. Dette forsvarsværk bliver beskrevet som “Great Wall of Europe” og repræsenterer sammen med Dubrovnik også scener fra “King´s Landing”. Fæstningen er med sine 41 tårne, syv bastioner og to fæstninger fra omkring 1300-tallet, da Ston blev en del af republikken Dubrovnik uden tvivl et besøg værd.
Foto: Boris Jovic
#7 Dubrovnik og omegn
Der er ingen tvivl om, at de fleste scener fra Game of Thrones stammer fra Dubrovnik. Dubrovnik Tourist Board anslår at HBO´s populære serier har alene øget turismen med ca. 250.000 flere besøgende. I sommer månederne er der ret mange turister, og dette har medført, at det tager en del tid at komme rundt omkring i den gamle bydel. Men byen er fantastisk at opleve også om foråret og efteråret på grund af sit milde klima.
Foto: Andrija Carli
Der er i dag omkring 33 arrangerede Game of Thrones ture om dagen, og dette fortæller en de rejsendes efterspørgsel. Den gamle bydel er fyldt med Game of Thrones locations, men hvis man skal fremhæve to af de mest kendte scener fra serien, så er det Jesuit trapperne, hvor Cercei gik skammens gang i sæson 5, episode 10 i “Mother´s Mercy”. Den anden kendte scene er fra Kings Landing Harbour, som i høj grad er præget af Marcellas afgang og tilbagevenden i sæson 2, episode 6 i “The Old God´s and The New”. I kan læse alt om kendte scener i Dubrovnik her.
#8 Lokrum
Øen Lokrum befinder sig lige uden for Dubrovniks gamle havn. Det er en smuk og frodig lille ø og det er uden tvivl domkirken, der er er den største attraktion. Hver halve time er der en lille sejlbåd, der fragter turister til øen fra Dubrovnik og turen tager kun 10 minutter. Her kan man ro i kajakken rundt omkring øen (8km) og man kan endda snorkle. Det er øens Benedictine kloster der danner rammen om indspilningerne til Game of Thrones scenen i sæson 2, episode 5 i “The Ghost of Harrenhal”, hvor Daenerys Targaryen er i selskab med byens fineste.
Foto: Andrija Carli
Læs mere om Dubrovnik og få insidertips til din ferie her.Snyd ikke dig selv og din familie for at opleve en ferie i fantastiske Kroatien. På NOVASOL.dk kan I vælge mellem mere end 10.000 ferieboliger spredt over hele landet. Find drømme-ferieboligen i Kroatien lige her:
Læs også: 5 fede Game of Thrones locations du kan besøge
Læs også: Alt hvad du skal vide, inden din tur går til Kroatien