Få det optimale ud af din ø-ferie
Når du er i Kroatien, må du under ingen omstændigheder gå glip af øerne. De er noget ganske særligt, fordi de byder på unikke oplevelser, som du kan nyde næsten helt for dig selv. Efter at have tilbragt min sommerferie på en ø i år, kom jeg i tanke om, at der er en stor forskel på at holde ferie på en ø end på fastlandet. Jeg har derfor skrevet en lille guide om, hvordan du kan forberede dig til en ø-ferie.
Fra øen Dugi Otok i sommers. Læs mere om øen Dugi Otok her.
- De bor ikke mange lokale på øerne, og derfor kan der være langt mellem indkøbsmulighederne. Det er vigtigt, at du forbereder dig på, om du har 1 time til de store indkøbshuse eller 10 minutter.
- På nogle øer kan der kun være et supermarked, og derfor skal du væbne dig med tålmodighed, hvis du skal handle ind søndag morgen kl. 9. For så kommer du til at opleve, at det gør resten af øens beboere også.
- Tænk over hvad du ønsker at opleve, før du vælger at bo på en ø. På øen Korcula kan du både opleve fantastiske strande, historiske bygninger og nyde noget af landets bedste vin. Øen Vis skal opleves, hvis du søger absolut fred og ro i eksotiske omgivelser, mens Hvar både byder på vilde fester og søvnige fiskelandsbyer. Det er i hvertfald en god idé at tænke over, hvad du ønsker at opleve, inden du beslutter dig for, hvilken ø du vil udforske.
- Nogle steder kan pris på varer være ret dyr, og jeg må indrømme, at prisen på fx vaskepulver var en anelse pebret på øen Vir, men som udgangspunkt har jeg ikke oplevet, at priserne er meget højere på øerne. Dette er også tilbagemeldingen fra nogle af mine læsere.
- De fleste kommer til øerne for at slappe af i rolige omgivelser, men det kan alligevel komme bag en, hvor roligt der kan være. Derfor skal du forvente, at der ikke er meget at foretage sig på øerne end at slappe af og komme helt ned i feriegear.
Zlatni Rat straden på øen Bol. Læs om byen Bol her. Foto: Bol Turist Board
Du kan læse mere om øerne her.