Oplev Istrien og Kvarner

Pula

Rejs gennem to regioner og oplev seks vidunderlige byer

 

Indlægget er udgivet i samarbejde med NOVASOL.

Den hjerteformede halvø Istrien har gennem mange årtier været danskerne foretrukne region at rejse til. Regionen er ikke kun kendt for sin unikke skønhed, men også for sin enestående evne til at forny sig og for at have bevaret det mest værdifulde, som er alt det, der hører fortiden til. Det er noget, som vi kan smage, se og føle på og noget som ofte kommer til udtryk i den diversitet, der er at finde på Istrien.

Foto: Istria Tourist Board/Igor Zirojevic

Lonely Planet kårede Istrien for at være blandt de 10 bedste steder i Europa i 2019, mens regionen Kvarner blev kåret til at være bandt de 10 bedste regioner at rejse til i 2020. Istrien og Kvarner ligger side om side med hinanden og begge regioner er kendt og elsket for deres smukke kystbyer, gastronomien, den gode service og den fantastiske diversitet, som man både finder langs kyststrækningen og i de naturskønne områder. I dette indlæg guider vi jer gennem seks vidunderlige byer, to regioner og vi bevæger os langsomt fra det nordlige Istrien mod den sydlige del af Kvarner.

 

1. Porec – En tidsløs klassiker 

Mange danskere kender Porec ret godt og det samme gør en stor del af mine læsere, som i løbet af sommeren sender mig mange fine billeder af byen. Porec er kendt for sine lækre strande som fx den Den blå lagune og Den grønne lagune, samt de historiske og kulturelle skatte. En stor del af byens charme er at finde i den gamle bydel, hvor den smukke Euphrasius-basilikaen holder til. Basilikaen fra 500-tallet blev i 1997 optaget på UNESCO´s liste over særlig bevaringsværdig kulturarv. I den gamle bydel er der mange gode steder at spise som fx hos Spinnaker, Ulixes eller Divino, hvor den sidstnævnte er særlig kendt for sine klassiske fiskeretter.

Foto: Istria Tourist Board/Igor Zirojevic

Istria Gourmet Food Tours har lanceret et koncept, hvor du sammen med en lokal guide kan udforske de bedste og mest autentiske steder og smage på vidunderlige herligheder fra det lokale køkken. Hvis man savner underholdning for hele familien, så er Aquapark Aquacolors Porec Kroatiens største vandland og den befinder sig lige i nærheden af Den grønne Lagune. Aquaparken byder på mange sjove oplevelser for både voksne og børn og her kan man få masser af timer til at gå, mens I leger sammen.

 

Foto: NOVASOL 

3 tips til oplevelser i Porec:

  • I 2020 kan du opleve Porec, mens du løber gennem byens gamle gader. I foråret kan du se frem til at løbe enten en halvmarathon, 10 km eller hvis de små er med, så kan de snuppe en børnerute. Plava Laguna Half Marathon begynder d. 22 marts 2020 kl. 10.00 og du kan læse mere om arrangementet lige her.
  • I løbet af sommeren kan jazzelskere hver onsdag aften nyde moderne og klassisk jazz i Porecs Heritage Museum.
  • Hvis I elsker fest og farver, så kan I hver aften opleve en festlig stemning ved Trg Slobode, hvor der er mange barer, caféer,  natklubber og casinoer. Her kan man danse til den lyse morgen eller blot nyde sin coktail i festlige omgivelser.

 

2. Pula – Istriens største by gemmer på en rig kulturarv, lækre badestrande og aktiv ferie 

Byens mest kendt varetegn er uden tvivl det 2000 år gamle romerske amfiteater, som forener stjerne, lokale og rejsende hvert år. Amfiteateret bliver ikke kun benyttet til at afholde koncerter, festivaler og teater, men også når der fx skal spilles tennis turneringer.

Foto: Istria Tourist Board/Igor Zirojevic

Nogle af verdens største tennis legender skal mødes til en duel i foråret 2020. Deltagerne er bl.a. John McEnroe, Carlos Moya, Pete Sampras, Michael Stic og Boris Becker, der skal dyste mod hinanden i historiske rammer. Ud over kulturelle begivenheder så er Pula også kendt for strøget Sergijevavca, hvor du finder mange hyggelige caféer, restauranter og isbarer. Sergiernes Triumfbue pryder selve indgangen til strøget og er også at spotte på mange af mine læseres billeder af byen.

Foto: Istria Tourist Board/Igor Zirojevic

Istriens største by gemmer også på flotte strande og det er i høj grad de ikoniske klippestrande, som tiltrækker mange rejsende til byen. De bedste steder er uden tvivl Galebove Stijene, Puntizela, Verudela og Havjka.

 

Foto: NOVASOL 

3 tips til oplevelser i Pula:

  • 1 juli – 15. september: Hver onsdag kan I komme med på en guidet tur, hvor I kan smage på traditionelle retter fra Istrien og  de velsmagende vine fra lokale producenter. Billetterne kan købes foran Amfiteateret Arena og prisen for voksne er omk. 170 kr., mens en børnebillet ligger omk. 110 kr.
  • Hvis I elsker at snorkle, cykle eller ro i kayak så kan jeg varmt anbefale Pula Outdoor.
  • Hver tirsdag og torsdag kan du opleve byens kunst bag kulisserne på en guidet vandretur, hvor I får set de bedste gallerier i byen. Turen afsluttes med et glas vin og lidt til ganen. Arragementet koster omk. 170 kr. og biletterne kan bestilles på: galleryrally@gmail.com.

 

Godt at bo i Pula 

I dette feriehus, kun 2 km fra Pula, kan I nemt kombinerer oplevelser i Pula by med dejlige afslappede dage i feriehuset og ikke mindst ved den dejlige pool. Huset er moderne og komfortabelt indrettet med god plads til 6 pers. Omkring dette feriehus ligger flere huse, som også udlejes via NOVASOL. Helt perfekt til f.eks. en ferie for flere familier eller med gode venner. Læs mere om feriehuset i Pula her.

I kommer til at få mange herlige stunder ved poolen.

 

Feriehuset indbyder til mange hyggelige stunder for både store og små. Men når I vil udforske byens gamle bydel, så skal I ikke så langt, for Pula ligger kun 2 km fra huset.

 

Dette er feriehuset, hvor du kan smække benene op og nyde omgivelserne og roen.

 

3. Maleriske Banjole 

Banolje befinder sig på den sydvestlige del af Istrien og tilhører nabobyen Medulin. Den maleriske lille landsby ligger lige ud til et beskyttet havområde, hvilket betyder at fiskebetingelserne er fremragende og dette har i høj grad sat sine spor på små fiskerestauranter, som du absolut ikke må gå glip af. På Banjole kommer du til at bo i en fredlig by, der byder på en varm atmosfære, hyggelige landsbyidyl og afslappet stemning.

Foto: NOVASOL

 

Byen gemmer på smukke bugter, lækre strande og masser af fede sportsaktiviteter. Du kommer desuden til at bo tæt på Pula, Medulin og naturparken Prematura, som byder på utallige sportsaktiviteter. Banjole var beboet af gamle romere og byens navn er afledt af det latinske Balneoulum Minus som kan oversættes til Et lille Badeområde. Mine læsere har taget en del gode billeder af solnedgange og strande, som viser byen fra sin smukkeste side. På Banjole kan du vælge mellem stenstrande og grusstrande, men de to bedste strande er Cantinera og Del Mar. Strandene befinder sig lige ved de store fyrretræer, som er det perfekte sted at gemme sig, når solens stråler tiltager i eftermiddagstimerne.

3 tips til oplevelser i Banjole:

  • Besøg dykkecenteret Diving Centar Indie, hvor du både får mulighed for at leje udstyr og få lektioner samtidig med at du udforsker spændende områder undervands.
  • Banjole er kendt for at gemme på de bedste fiskerestauranter og her er den familiedrevne restaurant Bateline værd at besøge. Den bliver fremhævet på Michelin Guide´s Point of view for sin høje kvalitet, hjemmelig hygge og velsmagende retter.
  • Tag hele familien med på på Cantinera stranden, hvor der er masser af aktiviteter på vand og land for voksne og børn. Der er en lille aquapark hvor I kan lege dagen lang og der er mulighed for at leje en kayak, SUP board eller en båd. I kan finde alle informationerne lige her.

 

4. Opatija – Mondæn, charmerende og uimodsteålig smuk 

Når man kører langs kyststrækningen fra Istrien mod Kvarner vil man få øje på mange charmerende kystbyer som fx Medveja, Lovran og Icici, men en af byerne adskiller sig markant fra de andre, fordi den har en særlig elegance over sig – her er der naturligvis tale om Opatija. Kroatiens ældste turistdestination byder på som så mange andre byer på gode restauranter, caféer og et livligt natteliv med kasinoer, natklubber og barer.

Men hvad er det særlige så ved Opatija, kunne man fristes til at tænke? Måske skyldes det, at alle aldersgrupper mødes i Opatija, for byen favner bredt med sine charme og sine mange tilbud. Langs den hyggelige Logomare promenade er der masser af interessante caféer, fancy restauranter og små butikker. Byen har også mange luksuriøse parker, badestrande med caféer og legepladser og så er der en del for dem, der elsker at forkæle sig selv med spa og wellness. Langs fortovene er der farverige blomster og hemmelige haver, aristokratiske villaer og palmer der pryder gadebilledet, mens de store Ucka bjerge troner i baggrunden.

Foto: Renco Kosinozic, Villa Angionelina

3 tips til oplevelser i Opatija: 

  • Noget af det bedste ved Opatija er den 12 km lange promenade, Longomare, som befinder sig lige ved vandet. Her kan du løbe en tidlig tur om morgen, udforsker de små byer langs kyststrækningen eller slentre en aftentur og nyde synet af de fuklende lys over Rijeka, der tydeligt kan ses fra Opatija.
  • Kroatiens tredje største by er Rijeka, og den befinder sig små 20 minutter i bil fra Opatija. Byen er blevet kåret til at være Europas Kulturby i 2020, så ud over shopping og gastronomiske oplevelser, så kommer byen også til at byde på fantastisk underholdning og masser af kulturelle arrangementer og sjove oplevelser.
  • I Opatija er der mange fremragende restauranter som fx Restauranten Palvi Podrum, der er den ældste i Opatija. Men hvis du ønsker at spise på et af de bedste steder, som i øvrigt også har den bedste udsigt over Kvarner, så er Draga di Lovrana stedet I må og skal opleve.

 

Godt at bo i Opatija

Denne ferielejlighed ligger virkelig op til hygge og afslapning såvel ude som inde. Lejligheden er indrettet med masser af detaljer som skaber en virkelig særlig stemning. På den store terrasse kan I slænge jer i de gode havemøbler, nyde solen på en solseng eller koble helt af i den udendørs spa. Læs mere om ferielejligheden i Opatija her.

Det må være skønt at sidde her og nyde udsigten til havet og Kvarner bugten.

Denne skønne oase ser himmelsk ud.

 

Til lejligheden hører også en whirlpool, hvor I kan nyde eftermiddagssolen med et glas vin.

Uanset om I er indenfor eller udenfor, så vil I altid kunne nyde udsigten til Adriaterhavet. Opatija og byens fine strande befinder sig kun 500 m fra ferielejligheden.

 

5. Novi Vinodolski – Masser af solskinstimer, lækre badestrande og naturskønne områder 

Blot 45 km syd for Rijeka ligger kystbyen Novi Vinodolski, der i dag har omk. 5000 indbyggere. Byen er kendt for sine mange solskinstimer og lækre strande og frodige naturområder. Mellem Novi Vinodolski og Bakarac befinder sig en frugtbar dal, som hedder Vinodol (Vallis vinearia).

 

På grund af byens milde middelhavsklima, den frodige natur og det rene hav så blev Novi Vinodolski en af de førende turistmål i 1878 sammen med Opatija. Byen har også en interessant historie som bl.a. kan ses på den romerske fæstning ”Lopsica”, Frankopan slottet med tårnet, Nationalmuseet og byens gamle kloster. Novi Vinodolski Riviera består af to lystbådhavne og har fantastiske gode vandre- og cykleforhold samt lækre sten- og sandstrande langs rivieraen. Nogle af de bedste strande er bystranden Lisanj, Povile og Skarpun.

3 tips til oplevelser: 

  • Oplev den magiske stemning i den første weekend i juli, når både børn og voksne samles for at afholde den årlige International Summer Carnival. Du kan forvente god musik, traditionel folkedans (folklore) og masser af god underholdning.
  • Besøg vinhuset Vinska Kuca Pavlomir, hvor I både kan få lækkert mad og drikke den fremragende lokale vin, som bliver fremstillet på selve stedet.
  • Besøg den romantiske kirke på øen San Marino, der blot befinder sig 205 m fra byen. Hvis I går rundt med bryllupstanker, så kunne dette være et oplagt sted at blive viet – og der er endda mulighed for at invitere op til 150 gæster.

 

6. Senj – Rejs tilbage til fortiden og nyd den autentiske stemning 

Den lille by Senj har en historie, der går 3000 år tilbage og byens gamle fortid præger i høj grad bybilledet, når man bevæger sig gennem den gamle bydel. Her står stadigvæk en del af den gamle bymur tilbage og smukke huse i afdæmpede farver.

Foto: NOVASOL 

Fæstninger Nehaj er uden tvivl byens mest kendt varetegn og blev i de gamle dage benyttet til at holde fjender fra det Osmanniske rige væk. Senj har med sin ideelle beliggenhed og lækre strande noget ganske særligt for rejsende, der søger at komme tæt på natur, smukke strande og at bo i idylliske omgivelser.

3 tips til oplevelser:

  • Besøg fortet Nehaj for at få den ultimative panorama udsigt over byen, Adriaterhavet og hele området.
  • Der er blot 62 km fra Senj til Plitvice Nationalpark, hvor du kan besøge Kroatiens smukkeste naturpark. Her kan du se frem til 92 vandfald og 16 søer, der sammen med et stort naturområde udgør en helt unik naturpark.
  • Tag en afslappet dag på stranden, hvor I kan nyde de rolige omgivelser på byens bedste strand, som er Plaza Plava Draga. Medbring vinglas, kølig vin og nyd de idylliske omgivelser.

 

Hvordan kommer jeg til Kroatien? 

Læs mere om kør-selv-ferie til Kroatien her.

Læs mere om, hvordan du kommer med fly til Kroatien her.

 

Ferieboliger i Kroatien 

Snyd ikke dig selv og din familie for at opleve en ferie i fantastiske Kroatien. På NOVASOL.dk kan I vælge mellem mere end 10.000 ferieboliger spredt over hele landet. Find drømme-ferieboligen i Kroatien lige her: 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.